E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
12 Aug 2014 21:18
Forfatter
Lars Hyldgård Jensen

Picture

Evolution eller skabelse?

Mange videnskabelige fakta peger mere på intelligent design end på evolution. Evolutionsteorien er et stort massebedrag, som slet ikke står mål med moderne viden inden for celle-biologi, fossiler og naturens samordnede dele, der er indbyrdes afhængige af hinanden.

Evolutionsteorien er ikke bevist, og alligevel bliver den undervist i skolerne, som om den var.

Da evolutionsteorien dominerer i skolerne, må vi først blive frie til at vurdere fakta, stille spørgsmål og selv tænke logisk. For mennesker, hvis job eller sociale status er betinget af ensidig troskab over for evolutionsteorien, er frihed dog, og desværre, ikke et let valg. (Mere om det i filmen "Expelled" til højre)

Det er ikke videnskabeligt at tro på evolutionsteorien, når den grundlæggende kræver biologisk umulige og aldrig observerede mutationer. Det er en fantasifuld idé, men trods milliarder af dollars brugt på forskning findes der ikke et eneste eksempel på en mutations-række, der går blot et lille skridt i retning mod en helt ny og bæredygtig art. Tænk på, at der findes millioner af helt unikke dyre- og plante-arter. Evolutionsteorien er derfor ikke mere end naiv tro.

Evolutionsteorien og relaterede teorier giver heller ingen logisk forklaring på, hvordan den første celle er blevet til. Og talrige videnskabsmænd inden for deres forskellige fag-områder har erkendt, at darwinistisk evolution mangler et holdbart videnskabeligt grundlag.

Hverken "big bag", evolution eller skabelse kan bevises. For ingen af os kan sige, at vi var dér eller så det ske. Men vi kan samle åbenlyse videnskabelige fakta fra forskellige fag-områder og se hvilken vej, de peger. Finder vi i livet på jorden spor af tilfældigheder eller spor af intelligens?

Mutationer og information 
Det er sandt, at der forekommer en vis form for tilpasning i naturen, som vi kalde mikroevolution. En hunderace, der flytter til køligere himmelstrøg, kan fx udvikle en tykkere pels, hvilket er meget praktisk. Men der findes ikke et eneste bevis for eller logisk forklaring på, at en lavere form for liv eller art skulle kunne gennemgå en makroevolution og blive til en højere form for liv eller art, altså en artsforandring. Der forekommer mutationer i vores celler. Men hvis livet skulle udvikle sig til højerestående arter, ville det kræve en tilførsel af nøjagtig og kompliceret information, hvilket aldrig sker i en mutation. Her kan man blot påvise, at det modsatte sker: Tab af information, omrokering af information eller andre kopieringsfejl (som kan sidestilles med fejlen i ordet: "kopieringsfejjl") - og for det meste er mutationerne skadelige! Brugbar information opstår ikke af sig selv, men kommer altid fra intellekt. 

Organer og celler
Naturen er fyldt af fantastiske organer, som består af tusindvis af samordnede og gensidigt afhængige dele. Disse dele kan ikke opstå af sig selv i en gradvis proces frem mod den nødvendige funktion. Og hvis man studerer cellens indre opbygning, finder man et helt univers af sammenhængende dele, hvor ingen af dem kan undværes. Cellen er en meget detaljeret, levende og kommunikationsfyldt sammenhæng! Ingen videnskabsmænd kan ikke forklare, hvordan cellens livsprocesser skulle kunne udvikle sig af sig selv! 

Én af verdens ledende kemikere, professor James M. Tour, som har 489 videnskabelige artikler og 36 personlige patenter, skriver på sin hjemmeside, at han ikke kan se, hvordan makro-evolution skulle være mulig. Han efterlyser videnskabsmænd, som rent videnskabeligt kan sandsynliggøre makro-evolution, men det er ikke lykkedes ham at træffe nogen. Han skriver, at i baglokalet kan han sidde sammen med ledende forskere og Nobelpris-vindere i fred og ro og være enige om, at makro-evolution synes at være en biokemisk umulighed, men så snart de udtaler sig offentligt, bliver situationen helt anderledes.

Fossiler
I sediment-lagene som dækker det meste af jordens yderste skorpe optræder fossilerne i grupper, og der mangler konsekvent mellemgrupper af fossiler. (Missing links) 
De forskellige dyr (fossiler), som man finder i sediment-lagene, er de samme som dem, vi har på jorden i dag + nogle uddøde dyr, fx øgler og trilobitter. Men der er ingen mellemformer af de forskellige grupper af nulevende dyr. Der kan altså ikke ud fra fossil-lagene påvises nogen udvikling.

Hvis Darwins evolutionslære skulle være sandsynlig i denne sammenhæng, burde der være en helt masse mellemformer af de kendte dyrearter i sediment-lagene. Men den totale mangel herpå svækker evolutionsteorien.

Fossil-lagene står derimod i harmoni med Syndflodsberetningen, som findes i Bibelen og i mange gamle kulturer. En global oversvømmelse af bibelske dimensioner ville kunne skabe de rette betingelser for den måde, planter og dyr er blevet begravet på i sedimentlagene. Når vi finder så store koncentrationer af forstenede dyr, kræves der en meget kraftig og pludselig oversvømmelse af mineralholdigt vand og store mængder mudder. De store mængder mudder bevirker en iltmangel hos de pludseligt begravede dyr, hvilket er en forudsætning for, at forsteningen kan ske. Ellers ville dyrene kunne nå at redde sig, dø naturligt og forrådne. (Og der er jo tale om et svimlende antal fossiler ud over hele jorden, selv oppe i flere tusind meters højde). Selv de største nutidige oversvømmelser eller tsunamier ville slet ikke kunne skabe det antal fossiler.

Hvis vi netop studerer palæontologi (læren om fossiler) uden at manipulere med fakta eller drage usaglige konklusioner, harmonerer det med skabelsen af unikke dyregrupper, som forbliver unikke. Videnskaben er troens ven, og den kan i sin rene form hjælpe os tættere på Gud. 

Design i naturen
Se på en hvilken som helst form for liv omkring dig og studér, hvor fantastisk det er! Ja, prøv virkelig at studere naturens liv. Livet på jorden ligner ikke produkter af tilfældigheder. Det ligner snarere kunst, kreativitet og genial sammensætning. Tilfældet kan ganske enkelt ikke generere dette design.

Hele systemet skal være der samtidigt
Et andet aktuelt eksempel, der spænder ben for Darwins evolutionsteori: 
Når bierne dør, bliver frugttræerne ikke bestøvet, og frugthøsten udebliver. Inde i frugten sidder frøet, som skal danne nye frugttræer. Hvis bierne uddøde på jorden, ville der ingen frugttræer være på jorden om 200 år. Og så vil der ikke være en frugtafdeling i Føtex til dine tip-tip-oldebørn. Bierne har naturligvis været der samtidig med de første blomster og frugttræer. Hele økosystemet skal være tilstede samtidig for at kunne fungere. Dette bekræftes også af nyere viden om, at en varieret bestand af kvæg og vilde dyr, hindrer frodigt græsland i at blive til ørken. Se video herom:


På det mikrobiologiske plan gælder det samme. Man kan tale om mængden af ikke-reducérbar kompleksitet i biologiske maskiner. Dvs. systemer, som er opbygget af samvirkende dele, der alle har måttet være til stede fra begyndelsen af, for at systemet overhovedet har kunnet fungere.

Og i øvrigt: DIG 
Du er et mirakel i dig selv. Det er jo vildt, så fantastisk du er :-) Dit hjerte banker, du trækker vejret, du optager næring og udskiller affaldsstoffer. Imunforsvaret kæmper, sår heler, nye celler dannes og dine nervebaner sender beskeder. Du læser og forstår. Du ser, hører, lugter, smager. Alle disse egenskaber rummer en enorm kompleksitet. Du er på en ufattelig privilegeret blå planet, hvor milliarder af dyr- og plantearter med hver deres nøjagtige DNA lever i den helt finjusterede afstand til solen. 
Og glem ikke at glæde dig over eksistensen af kærlighed, som er et interessant tillæg til det, der kan måles og vejes!

OK, hvorfor er vi her så? 

Gud, som har skabt dig, siger ifølge Bibelen: 
Du er ønsket, og der er en mening med dit liv her på jorden. 

Ja, livet er en stor gave og en enorm mulighed! Vi har en fri vilje - til at tænke og vælge. Men hvis Gud har givet os jorden, hinanden og kærligheden, kan vi jo drages til ansvar. Det er jo dét, evolutionisterne flygter fra. 

Der er blevet brugt enorme ressourcer på at få Gud fejet af banen, uden noget resultat - livet bliver blot meget mere forunderligt og fantastisk, hvad enten vi studerer det under lup eller ude fra verdensrummet. 

I skaberværket synes jeg virkelig vi ser Guds intellekt, kreativitet og omhu! 
En Gud som er værdig til at blive tilbedt af os skabninger, som endda er givet det privilegium at kunne komme i kontakt med Ham. Meget mere om det her på hjemmesiden.

Jeg har valgt!
- Jeg vil hellere tro på min himmelske Far end på Abe-far! 
Emner
Evolution
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Når Kristus taler om bøn, er der en ting, han fremhæver mere end noget andet. En forbeder må lære at vente og være udholdende. Det er dem, der aldrig giver op, aldrig bliver trætte og altid holder øjnene på målet, som vil få det ene bønnesvar efter det andet.
frit efter E. M. Bounds