E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
19 Feb 2014 01:15

Følgende bøn cirkulerer for tiden i USA og mange andre lande:
BØNNEN
Da præsten Joe Wright blev bedt om at åbne den nye samling i senatet i Kansas, forventede alle de sædvanlige almindeligheder, men dette er, hvad de fik at høre:

"Himmelske Fader, vi kommer frem for dig i dag for at bede dig om tilgivelse og for at søge dine retningslinjer og din ledelse. Vi ved, at dit ord siger "Ve dem, som kalder ondt for godt", men det er, præcis hvad vi har gjort. Vi har mistet vores åndelige ligevægt og vendt op og ned på vore værdier.

Vi bekender, at:
Vi har spottet dit ords absolutte sandhed og kaldt det pluralisme;
Vi har dyrket andre guder og kaldt det multikultur;
Vi har godkendt perversion og kaldt det alternativ livsstil;
Vi har udbyttet de fattige og kaldt det lotteri;
Vi har belønnet dovenskab og kaldt det velfærd;
Vi har dræbt vore ufødte og kaldt det valg;
Vi har skudt abortlæger og kaldt det berettiget;
Vi har forsømt at opdrage vore børn og kaldt det at opbygge selvværd;
Vi har misbrugt magt og kaldt det politik;
Vi har begæret vor næstes ejendom og kaldt det ambition;
Vi har forurenet luften med blasfemi og pornografi og kaldt det ytringsfrihed; 
Vi har latterliggjort vore forfædres hævdvundne værdier og kaldt det oplysning.
Ransag os, oh, Gud, og kend vore hjertet i dag; rens os for al synd og sæt os fri. Led og velsign disse mænd og kvinder, som er blevet sendt for at føre os ind i centrum af din vilje. Vi beder åbenhjertigt om det i din Søns, den levende Frelsers, Jesu Kristi navn. Amen."

Reaktionen kom øjeblikkelig. Et antal lovgivere udvandrede i protest under bønnen. I løbet af kun seks uger registrerede Central Christian Church, hvor Rev. Wright er præst, flere end 5000 opkald, og kun 47 af disse opkald var negative. Kirken modtager nu bestillinger af kopier af denne bøn fra Indien, Afrika og Korea.
Kommentatoren Paul Harvey udsendte denne bøn i programmet "Resten af historien" i radioen og modtog en større respons på dette program end på noget andet, han før har sendt.
Med Herrens hjælp, må denne bøn nå hele vores nation og uforbeholdent være vores længsel, så vi igen kan kaldes "én nation under Gud".
Hvis det er muligt, send da venligst denne bøn videre til dine venner.
"Hvis ikke du står for noget, vil du falde for alt."

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vores allerstørste behov er at fastholde en tæt kontakt med Gud. For dette er kilden, hvorfra alle velsignelser strømmer frit.
frit efter A.T. Pierson