E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
02 Jul 2014 21:34

For Dr. Francis Collins gav opdagelsen af det menneskelige DNAs hemmeligheder en oplevelse af at være nærmere Gud og hans tanker.Den videnskabsmand, der knækkede DNA-koden og stod i spidsen for det team, der dechifrerede det menneskelige kromosomsæt, tror i dag på Guds eksistens og er overbevist om, at der findes mirakler.

En tragedieI sin nye bog påstår Dr. Francis Collins, chef for USAs ?Nationale Institut for Efterforskning af det Menneskelige Kromosomsæt?, at der er et fornuftsmæssigt grundlag for tanken om en skaber, og at videnskabelige opdagelser bringer mennesket ?nærmere Gud?.

I ?The Language of God? (oversat: ?Guds sprog?), som udkommer til september, siger Collins:
- En af de største tragedier i vores tid er den opfattelse, at videnskab og religion nødvendigvis skal være på kollisionskurs.
- Det mener jeg slet ikke er nødvendigt, og jeg mener, det er dybt skuffende, at de skingre stemmer fra dette spektrums yderfløje har fået lov at dominere scenen de sidste 20 år.

Et glimt af Guds tanker

For Collins, som er 56 år, blev det at udrede det menneskelige kromosomsæt anledning til at ?få et glimt af, hvordan Gud arbejder?.
- Når man gør en skelsættende opdagelse, kan det opleves som et øjebliks videnskabelig ophidselse, fordi man har været så optaget af at søge, og nu ser det endelig ud til, at man har fundet det, man søgte, siger han.
- Men for mig er det også et øjeblik, hvor jeg føler mig tæt på Skaberen i den forstand, at jeg nu har fået indsigt i noget, som intet menneske har vidst før, men Gud har vidst det hele tiden.
- Når man for første gang sidder med denne enorme instruktionsbog, der indeholder milliarder af oplysninger om alle mulige gåder i forbindelse med menneskeheden, kan man ikke gå den igennem side for side uden en følelse af dyb respekt. Når jeg ser på disse sider, får jeg en vag fornemmelse af, at de giver mig et glimt af Guds tanker, siger videnskabsmanden.
Collins slutter sig til rækken af videnskabsmænd, hvis forskning har været med til at uddybe deres tro på Gud. Isaac Newton, hvis opdagelse af tyngdekraften ændrede vores forståelse af universet, sagde:
- Denne fantastiske ordning kan kun komme fra et intelligent og mægtigt væsen ... jeg ønsker at kende hans tanker; resten er detaljer.

Troen - en kilde til trøst

Collins var ateist, indtil han som 27-årig ung læge oplevede den styrke, troen gav til nogle af hans mest kritisk syge patienter.
- De led af nogle forfærdelige sygdomme, som de sandsynligvis aldrig ville komme af med. Men i stedet for at skælde ud på Gud, så de ud til at støtte sig til deres tro som en kilde til stor trøst og beroligelse. Det var interessant, gådefuldt og foruroligende, fortæller han.
Han opsøgte en metodistpræst, som gav ham et eksemplar af C.S. Lewis? ?Mere Christianity? (Se det i øjnene), som argumenterer logisk for Guds eksistens. Bogen forvandlede Collins? liv:
- Det var en argumentation, jeg ikke var forberedt på. Jeg havde det godt med tanken om, at Gud ikke eksisterede og ikke interesserede sig for mig. Men samtidig kunne jeg ikke afvise bogen. Til sidst kom han til tro under en vandretur i Cascade Mountains i staten Washington. Han fortæller:
- Det var en smuk eftermiddag, og pludselig blev skønheden i naturen rundt om mig så overvældende, at jeg følte, at ?nu kan jeg ikke modstå dette et øjeblik mere?.

Mirakler er en
reel mulighed

Collins mener ikke, at videnskaben kan bruges til at modbevise Guds eksistens, fordi den er begrænset af den fysiske verden. Derfor tror han, at mirakler er en reel mulighed, fordi de falder uden for videnskabens område.
- Hvis man er villig til at godtage Guds eksistens eller en eller anden overnaturlig magt ud over det naturvidenskabelige, så er det ikke noget problem at indrømme, at en overnaturlig magt af og til kan iværksætte et indgreb, slutter Francis Collins.

Emner
Evolution
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bønnemøder er drænet for liv, hvis de blot handler om at få noget fra Gud. Men hvis de i stedet handler om at herliggøre ham, så vil de være mættet med eventyr, håb og liv, og da vil troen vokse frem som noget, der er praktisk, håndgribeligt og målrettet.
frit eft er Norman Grubb