E-mail: admin@tro.dk
Logo
Dato for offentliggørelse
26 Aug 2014 23:02
Forfatter
Lars Hedegaard
Forfatter: Lars Hedegaard 19 juli, 2014

Charlotta Johansson er en værdig diskussionspartner. Derfor vil jeg fortælle hende om nogle glemte nuancer i den aktuelle krig mellem Hamas og Israel.

I modsætning til, hvad Charlotta Johansson måske tror, nærer jeg en vis respekt for hende. Det gør jeg, fordi hun som en af de få, der vil diskutere tidens store spørgsmål, optræder som den hun er: Hun hedder Charlotta og jeg hedder Lars.

Jeg ved altså, hvem jeg har med at gøre. Det er betryggede, for jeg hader at føre samtaler med folk, der gemmer sig under betegnelser som "Kurt B", "Konen fra mosen" eller "Svenskeren". Hvem ved, om de overhovedet findes?

Som det hedder i en gammel dansk sang om Holger Danske (det er ham der sidder på Kronborg og påstås at have været en af Karl den Stores bedste mænd): "Når mænd jeg kasted min handske, opslog jeg min ridderhjelm. De så jeg var Holger Danske og ingen formummet skælm."

Det er Charlotta heller ikke, så lad os krydse klinger.

I sit seneste indlæg i Dispatch International opfordrer Charlotta Johansson til, at vi nuancerer billedet af konflikten mellem Israel og dets naboer.

Det er jeg med på, og jeg synes, vi skal glemme diskussionen om gamle dage og hvem der har historisk ret til landet mellem Jordanfloden og Middelhavet. Vi bliver alligevel ikke enige, men fortaber os i ørkesløshed.

Lad os derfor nuancere billedet af den aktuelle krig.

Ser vi på de seneste dages tildragelser, springer visse kendsgerninger i øjnene.

Israel gør sit bedste for at undgå civile ofre, mens Hamas på må og få affyrer raketter mod Israel uden ringeste hensyntagen til, hvem de rammer. De rammer ganske vist ikke ret mange, fordi israelerne har et effektivt forsvarssystem i form af Iron Dome, men det lave tabstal i Israel skyldes ikke, at Hamas prøver at begrænse civile tab.

Israel  har naturligvis både ret og pligt til at forsvare sig bedst muligt, når det bliver angrebet.

Men når det drejer sig om den jødiske stat, gælder der tydeligvis andre regler. Så taler man ikke om angreb og forsvar, men om en "endeløs voldsspiral" - hvormed man indirekte antyder, at begge parter - Hamas og Israel - er lige gode om at bære det moralske ansvar for konflikten.

Men er det sandt? Nej, siger der fremtrædende amerikanske kommentator Charles Krauthammer  og det kan næppe udtrykkes bedre end han gør det:

“Sjældent har international politik fremvist en sådan moralsk klarhed. ... Alle ved, at Hamas startede denne minikrig. Og alle kender den begrundelse, som Hamas stolt vedstår sig: Udryddelsen af Israel og dets jøder."

Krauthammer afviser på det bestemteste påstanden om, at volden er resultat af en israelsk besættelse og blokade af Gaza:

"For mindre end ti år siden kunne internationalt fjernsyn vise, hvordan den israelske hær trak standhaftige bosættere ned fra synagogernes tage, mens Israel udviste sine borgere, trak sit militær ud og overlod hver en tomme af Gaza til palæstinenserne. Der var ikke en soldat, ikke en bosætter og ikke en eneste israeler tilbage i Gaza."

Derudover prøvede Israel at hjælpe Gazas økonomi ved at efterlade 3000 drivhuse og gav dermed Gaza muligheden for at producere frugt og blomster til eksport. Israel åbnede også grænseovergange og søgte at fremme samhandelen.

Og hvad var svaret fra Gazas palæstinensere?

"Først rev de drivhusene ned. Så valgte de Hamas. Dernæst, i stedet for at for at opbygge en stat med de nødvendige politiske og økonomiske institutioner, brugte de det meste af et tiår på at omdanne Gaza til en militærbase, der strutter med terrorvåben for at føre endeløs krig mod Israel."

Hamas har bevidst placeret disse våben i skoler, hospitaler, moskeer og private huse i den hensigt at udsætte mænd, kvinder og børn for at blive dræbt, når Israel går til modangreb.

Under den aktuelle konflikt har Israel gang på gang advaret civile i Gaza om at komme væk, inden det israelske militær uskadeliggjorde Hamas' arsenal. Hamas har svaret ved at opfordre sin egen befolkning til optræde som menneskelige skjolde.

Efter at Israel besluttede at indsætte landstyrker i Gaza, fandt FN pludselig ud af, at der var gemt raketter i en af de skoler, som verdensorganisationen driver i Gaza. De vil have os til at tro, at det kommer bag på dem.

Det er en krigsforbrydelse. Ingen krigsførende part må gemme sine soldater eller våben bag civile.

Har jeg nuanceret det nok? Nej, der er mere.

Når israelere på bestialsk vis myrder en palæstinensisk teenager, bliver de på det skarpeste fordømt af en enig presse og regering. De bliver retsforfulgt og kan se frem til at tilbringe resten af livet i fængsel. Når palæstinensere bortfører og myrder tre israelske teenagere, bliver de fremhævet som eksempler til efterfølgelse.

Eller klik ind på den fortrinlige israelske engelsksprogede tv-kanal I24 News, der har givet enformidabel dækning af hele den aktuelle krig.

Her rapporterer man ikke bare om de civile ofre for israelske angreb. Studieværter og kommentatorer beklager disse tab.

Her indbyder man også palæstinensere fra Vestbredden og Gaza til at kommentere situationen og til at fremsætte deres anklager mod Israel.

Og her får israelske kritikere af statsminister Benjamin Netanyahus politik og den israelske hærs fremfærd frit løb. Midt under en krig!

Sådan handler en civiliseret stat.

Gazakrigen står mellem civilisation og barbari.

Behøver vi flere nuancer?

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856 på Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Mennesker kan overhøre vores formaninger, afvise vores budskaber, stå imod vores argumenter og foragte vores handlinger, men de er hjælpeløse overfor vores bønner.
J. Sidlow Baxter

Overblik

Kategorier

Om tro.dk

Denne portal har til hensigt at bibringe spændende artikler for den som interesserer sig for livets vigtigste spørgsmål. Den tager udgangspunkt i den kristne trosverden, men vil på sigt også gerne belyse trosretninger, som kan være vanskelige at forholde sig til. En del af teksterne er på engelsk, da langt de fleste artikler er gode artikler fundet andetsteds på nettet.
Der er også artikler på norsk, samt enkelte på flere sprog.
Rigtig god fornøjelse - skriv her hvis du ønsker at gøre opmærksom på noget!

2017 © data4u. ALL Rights Reserved.