E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
26 Aug 2014 23:13
Forfatter
Lars Hedegaard

Qatars ejer får hovedkvarter i København

Emir al-Thani har haft stor succes med sin erobring af det halve Irak. Nu fortsætter han i den danske hovedstad, hvor alt er meget billigere og politikerne mere medgørlige.

Emir Tamim bin Hamad al-Thani er vant til at få alt, hvad han peger på. Han ejer et helt land, nemlig Qatar, som han styrer med shariaens faste hånd. Qatar har så meget olie og gas, at qatarere ikke behøver at arbejde. I stedet laves alt af importerede proletarer, der knokler til sultelønninger og ikke skal rokke meget med ørerne, før de får hovedet kappet af.

Emiren er så svinerig, at han ud over Qatar Airways og tv-kanalen al-Jazeera også ejer fodboldklubben Paris Saint-Germain, og han har kunnet købe sig ind i prestigefyldte virksomheder i London. Han har også haft penge til - sammen med bl.a. Saudi-Arabien - at betale for de syriske oprørsgrupper, der på det seneste har slået sig sammen i ISIS - The Islamic State of Iraq and Syria.


“Qatar har en masse penge og køber alt hvad det peger på", siger en af de syriske oprørsledere til Financial Times. "Når det gælder opbakningen til de syriske rebeller, kan ingen bryste sig af mere end den gasrige gulfstat", konstaterer avisen.

Foreløbig har al-Thani haft al mulig grund til at glæde sig over sin investering i de syriske og irakiske krige. ISIS har allerede sat Irak på den anden ende og står nu ved Baghdads porte. Dens sunni-islamiske krigere meddeler med stolthed, at de har henrettet 1.700 shiitiske soldater efter at have taget dem til fange. Bevægelsen er dog så storsindet, at den har lovet at redde livet på shiitiske soldater og politifolk, der opgiver deres "frafald" fra den rette tro og holder op med at støtte den shiitiske regering i Baghdad.

Det er altså gået meget bedre med al-Thanis irakiske investering end med hans engagement i Egypten, hvor han satte penge i tidligere præsident Muhammed Morsis Muslimske Broderskab. Det var en ren underskudsforretning, og nu sidder Morsi i fængsel.

Men den driftige emir vil længere ud i verden og har for den ringe sum af 150 millioner danske kroner købt sig et hovedkvarter midt i København. Det går under navnet stormoskeen i Rovsinggade og blev indviet i torsdags.

Da de danske politikere ikke syntes det var nogen god ide at fortælle om bygningens egentlige formål, har de begrundet deres støtte til projektet med henvisning til, at Rovsinggade-moskeen skulle være en "rigtig" stormoske. Den skulle samle alle muslimer og bygge bro til det danske samfund og danske værdier, som Københavns radikale integrationsborgmester Anna Mee Allerslev den 19. juni fortalte tilJyllands-Posten.

Det bliver nok nogenlunde samme integrerende funktion, som Det Muslimske Broderskab har haft i Egypten og ISIS i Syrien og Irak. I hvert fald står det allerede klart, at shiiter ikke skal regne med at kunne sætte deres sutsko ved indgangen.

Digteren Yahya Hassan fik ikke lov til at være med ved kommandocentralens festlige åbning. “Jeg oplever, at der på denne første dag i moskéens liv er bevis for, at den ikke er åben for alle. Jeg måtte jo ikke komme ind, og det beviser, at der sidder 15-20 muslimer og fører ordet for alle muslimer. Det er de 20, der er idioter", sagde han til TV 2.

Heller ikke den frafaldne, tidligere imam Ahmed Akkari er begejstret. “Det er et dybt usympatisk projekt. I tager deres lag af flødeskum og siger 'det ser sgu meget fredeligt ud', selv om jeg ved, at det har noget med Det Muslimske Broderskab at gøre," udtaler han til Jyllands-Posten.

Medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti, Özlem Cekic, der varmt støtter islams udbredelse på dansk grund, føler behov for at komme med undskyldninger: Til Jyllands-Posten siger hun: “Jeg er ikke tilhænger af Qatars styreform eller kvindesyn, men jeg har ikke problemer med at besøge den nye moske, selvom den er medfinansieret fra Qatar. Ligesom jeg ikke har problemer med at besøge Operahuset, selv om det er Mærsk [det store danske rederi, red.], der har finansieret det."

Cekic er langt fra den eneste fremtrædende personlighed, der har agiteret for emir al-Thanis fremskudte hovedkvarter. På websiten 180Grader bringer Isabella Balkert en liste over personer, der har lagt sig i selen for hans seneste erobring.

Da vi utvivlsomt snart vil høre flere beretninger om Rovsinggadecentrets bedrifter, er der grund til at sætte listen op på køleskabet:

Adam Price, tv-kok og forfatter
Annette K. Olesen, filminstruktør
Benny Andersen, forfatter og pianist
Bent Melchior, tidligere overrabbiner
Bolette Christensen, Kvinfo, direktør i Børnefonden
Chris Minh Doky, bassist
Eva Smith, dr.jur. og professor
Gitte Seeberg, advokat, politiker og generaldirektør for WWWF, Verdensnaturfonden
Henrik Hartmann, direktør for Nansen Teateret
Ingolf Gabold, komponist og dramachef i Danmarks Radio

Peter Mogensen, økonom, spindoktor, direktør for Kraka Fonden
Stine Bosse, jurist, direktør for Tryg Vesta
Susanne K. Larsen, tidligere administrerende direktør i SAS, præsident for Dansk Røde Kors
Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister (Venstre)
Anders Borre, domprovst i København
Anna Mee Allerslev, radikal politiker og borgmester

Den kan være rar at have ved hånden, næste gang man får besøg af folk, der samler ind til Børnefonden, Verdensnaturfonden og Røde Kors.

Ved siden af listen er der plads til en lille seddel med følgende tekst: Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti - de eneste partier, der satte sig op mod emir Tamim bin Hamad al-Thanis ekspansionsplaner - og derfor de eneste, man kan stemme på ved kommende valg.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje."
Jesus (Luk 24,49)