En ny tysk lov, som indfører censur på de sociale medieplatforme, trådte i kraft den 1. oktober 2017. Den nye lov kræver, at sociale medieplatforme som Facebook, Twitter og YouTube censurerer deres brugere på vegne af den tyske stat. De sociale mediefirmaer er blevet pålagt at slette eller blokere enhver “onlineforbrydelse" så som ærekrænkelse, bagvaskelse, nedsættende tale eller opvigleri inden for 24 timer efter modtagelse af en brugerklage - uanset om indholdet er sandt eller ej. De sociale medier får syv dage til det i mere komplicerede tilfælde. Hvis de ikke får det gjort, kan den tyske regering idømme dem en bøde på op mod 50 millioner euro for at have undladt at overholde loven.
Denne statslige censur gør ytringsfrihed til et emne for vilkårlige afgørelser fra virksomhederne, som sandsynligvis vil bortcensurere mere end højst nødvendig frem for at risikere en knusende bøde. Når de ansatte i sociale mediefirmaer udnævnes til statens privat tankepoliti og får magt til at forme den aktuelle politiske og kulturelle diskurs ved at afgøre, hvem der skal have lov til at tale, hvad man skal have lov til at sige, og hvem man skal lukke munden på, bliver ytringsfriheden ikke til andet end et eventyr. Eller er det måske netop pointen?
I mellemtiden har distriktsdomstolen i München for nylig idømt en tysk journalist, Michael Stürzenberger, seks måneders fængsel, fordi han på sin Facebook-side havde opslået et historisk foto af den tidligere stormufti af Jerusalem, Haj Amin al-Husseini, hvor denne giver hånd til en ledende nazistisk embedsmand i Berlin i 1941. Anklageren beskyldte Stürzenberger for at “opflamme til had mod islam" og “tilsværte islam" ved at offentliggøre fotoet. Retten fandt Stürzenberger skyldig i at “udsprede propaganda fra forfatningsfjendtlige organisationer." Selvom den gensidige beundring, som engang eksisterede mellem al-Husseini og de tyske nazister, er en indiskutabel historisk kendsgerning, bliver historien altså nu øjensynlig skrevet om af tyske domstole. Stürzenberger har appelleret dommen.
Trods den påståede bekymring vedrørende “hadefuld tale" online havde én EU-organisation, nemlig Europaparlamentet, ingen betænkeligheder ved at lade sine lokaler huse en dømt arabisk terrorist, Leila Khaled fra Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP), ved en konference om “Kvindernes rolle i den palæstinensiske folkelige kamp" i september. (EU, US, Canada og Australien har alle betegnet PFLP som en terrororganisation). Konferencen var arrangeret bl.a. af den spanske delegation fra Izquierda Unida (Forenet Venstre) som del af blokken Europæisk Forenet Venstre/Nordisk Grøn Venstre i Europaparlamentet.Tyskland har ikke lagt skjul på sit ønske om, at dets nye lov bliver kopieret i resten af EU, som allerede har en lignende adfærdskodeks for sociale mediegiganter. EU’s retskommissær, Vera Jourova, udtalte for nylig, at hun måske vil være villig til at lovgive i fremtiden, såfremt den frivillige adfærdskodeks ikke fører til de ønskede resultater. Hun sagde imidlertid også, at den frivillige kodeks fungerer “relativt" godt, idet Facebook havde fjernet 66,5% af det materiale, som de var blevet gjort opmærksom på var “hadefuldt" mellem december sidste år og maj i år. Twitter havde fjernet 37,4%, og YouTube havde grebet til handling ved 66% af brugernes anmeldelser.
I Storbritannien har premierminister Theresa May ligeledes udtalt, at hun vil bede internetfirmaerne gå i krig mod ekstremistisk indhold:
“Industrien bør udvikle sig og blive hurtigere med hensyn til automatisering af afsløring og fjernelse af terroristisk indhold online… i sidste instans er det ikke blot terroristerne selv, vi har brug for at bekæmpe. Det er de ekstremistiske ideologier, som fodrer dem. Det er de ideologier, som prædiker had, sår splittelse og undergraver vores fælles menneskelighed. Vi bør blive langt mere håndfaste i identifikationen og nedkæmpelsen af disse ideologier - i alle dele af vores samfund."
Premierminister May bliver ved med at insistere på, at “disse ideologier" spreder sig “i alle dele af vores samfund," selvom praktisk talt al terrorisme i virkeligheden er islamisk. Ikke desto mindre har hendes egen indenrigssekretær, Amber Rudd, nægtet at forbyde den politiske gren af Hizbollah. Hizbollahs hadefulde tale er åbenbart fuldkommen acceptabel for de britiske myndigheder. Det samme gælder den sydafrikanske, muslimske præst og hadprædikant Ebrahim Bham, der engang har fungeret som tolk for Talibans vigtigste juridiske rådgiver. Han fik lov til at komme ind i Storbritannien for at holde foredrag i regeringsbygningen Queen Elizabeth II Centre ved “Palestine Expo“, en større jødehadende begivenhed i London i juli måned. Bham er kendt for at citere nazisternes propagandaminister, Goebbels, og sige, at alle jøder og kristne er “Satans udsendinge“. Samtidig har en akademiker som Robert Spencer fået forbudmod at komme ind i Storbritannien, angiveligt på grund af, at det han — sandfærdigt - siger, er “islamofobisk".
Den Britiske Krones statsanklagers kontor (CPS) har også for nylig slået fast, at online “hadforbrydelser" vil blive retsforfulgt “med samme håndfaste og proaktive tilgang, som bliver benyttet ved offline-krænkelser". Beslutningen om at behandle online-krænkelser på samme måde som offline-krænkelser forventes at øge sigtelserne for hadforbrydelser, som allerede ligger på det højeste niveau nogensinde. Anklagerne gennemførte 15.442 hadforbrydelsessager i 2015-16.
Jøder i Storbritannien, som har oplevet en dramatisk stigning i tilfældene af anti-semitisme gennem de seneste tre år, befinder sig ofte i modtagerrollen for hadforbrydelser. Alligevel udgør deres sager mindre end en brøkdel i statistikkerne. I 2016/17 gennemførte CPS 14.480 sager om hadforbrydelser. Kampagnen mod Antisemitisme skriver:
“vi mangler stadig at se ét enkelt år. hvor mere end et par snese anti-semitiske hadforbrydelser bliver retsforfulgt. Indtil nu i 2017 har vi kendskab til… 21 retssager, i 2016 var der 20, og i 2015 var der kun 12. Statsanklagerens manglende handlekraft er så alvorlig, at vi selv har måttet retsforfølge påståede anti-semiter privat og udfordre CPS gennem domstolsprøvelser, hvoraf vi vandt den første i marts. Sidste år blev kun 1,9% af hadforbrydelser mod jøder retsforfulgt, hvilket er et tegn til politiet om, at deres anstrengelser for at efterforske hadforbrydelser imod jøder kan være spildt, og sender et kraftigt budskab ud til anti-semiterne om, at de ikke behøver at frygte loven… Hvert eneste år siden 2014 har sat en ny rekord for anti-semitiske forbrydelser: i årene 2014 til 2016 er antallet af anti-semitiske forbrydelser steget med 45%".
Næsten hver tredje britisk jøde har tilsyneladende overvejet at forlade Storbritannien på grund af anti-semitisme de seneste to år.
De britiske myndigheder synes langt mere optaget af “islamofobi" end af stigningen i hadforbrydelser mod jøder. Faktisk havde politiet slået sig sammen med ledelsen i Transport for London om at opfordre folk til at indberette hadforbrydelser under “National Hate Crime Awareness Week", som løb af stablen den 14.-21. oktober. Transport for London og Metropolitan Police vil afholde mere end 200 lokale arrangementer for at “forsikre lokalsamfundene om, at Londons offentlige transportsystem er trygt for alle". Begivenhederne er specielt rettede mod muslimer; politifolk har aflagt besøg i East London Mosque for at opfordre til indberetning af hadforbrydelser.
Sidste år kundgjorde Londons borgmester, Sadiq Khans afdeling for politi og forbrydelse (Mopac), at man havde brugt 1.730.726 £ af skatteborgernes penge til at efterforske online-udtalelser efter at have ansøgt om en bevilling fra indenrigsministeriet. Imidlertid sagde Khan også, at han ikke har midlerne til at overvåge de 200 jihadister, som man vurderer findes i London, ud af de 400 jihadister, som indtil nu er vendt tilbage til hovedstaden fra Syrien og Irak. (Han indrømmede dermed også indirekte, at han ikke ved, hvor de jihadister, som er vendt tilbage, befinder sig). Da Khan blev spurgt af journalisten Piers Morgan, hvorfor borgmesteren ikke kan lade dem overvåge, svarede Khan:
“Fordi Met Police’s budget stort set, 15 procent, 20 procent, er finansieret af mig, borgmesteren. Resten kommer fra centralregeringen. Hvis Met Police bliver indskrænket og skåret ned, er de nødt til at prioritere og bruge deres resurser på en fornuftig, forstandig måde."
Da Morgan spurgte, hvad der dog kunne have højere prioritet end “mennesker, der vender tilbage fra slagmarken i Syrien i den hensigt at skade britiske borgere", svarede Khan ikke. Måske fordi det er svært at indrømme offentligt, at kampen mod “islamofobi" nu har højere prioritet end kampen mod terrorisme?