E-mail: admin@tro.dk
Forfatter
Nima Gholam Ali Pour

  • Selvom Den Svenske Jerusalemsforening markedsfører Den Gode Hyrdes svenske skole som en skole, der taler for fred, har direktør for tænketanken Perspektiv på Israel Tobias Petersson afsløret, at skolens lærebøger har jihadistisk indhold, der opfordrer til hellig krig mod staten Israel. Lærebøgerne beskriver desuden jøder som korrupte løgnere.

  • At en så stor institution som Den Svenske Kirke foretager kirkeindsamlinger over hele landet for at støtte en skole, der spreder had og krigslidenskab, burde uden tvivl betragtes som yderst problematisk.

  • Denne praksis viser endvidere, at ikke alene går svensk hjælp til organisationer, der spreder had, men store organisationer i Sverige har også åbnet uformelle kanaler til årligt at sende millioner af svenske kroner til skoler, såsom Den Gode Hyrdes svenske skole, der også spreder had.

  • For at forstå, hvor skadelig situationen er, kan man forestille sig, hvad der ville ske, hvis en af Israels - eller et andet lands - største institutioner indsamlede penge for at støtte en skole, der lærte børn at hade Sverige og hylde terrorister, der har myrdet svenskere. Det ville selvfølgelig være en stor skandale og fuldstændig uacceptabelt. Det er imidlertid lige nøjagtig, hvad der sker i Sverige nu.

At en så stor institution som Den Svenske Kirke foretager kirkeindsamlinger over hele landet for at støtte en skole, der spreder had og krigslidenskab, burde uden tvivl betragtes som yderst problematisk. På billedet ses Uppsalas katedral, der er den svenske kirkes hovedsæde. (Billedkilde: Jarvis/Wikimedia Commons)

 

Den Svenske Jerusalemsforening blev grundlagt i 1900 og helliger sig velgørenhedsarbejde i Jerusalem og Bethlehem. Foreningen har dog i flere årtier været fjendtligt stemt over for den jødiske stat Israel. Foreningen har tre officielle mål i de palæstinensiske områder:

  • Styrke kvinders stilling
  • Bidrage til fred og forsoning
  • Styrke det kristne mindretal

På trods af disse noble mål udgiver Den Svenske Jerusalemsforening et tidsskrift hvori indholdet, selvom det ofte handler om Israel, har en tone, der er meget fjendtlig og partisk. Man kan i tidsskriftets første nummer i 2018 læse et interview med en palæstinensisk rektor, der erklærer:

"Vi har lidt i så mange år og kan nok lide nogle år endnu, men det er uretfærdigt at give vores hovedstad til nogen andre. Hvorfor ikke dele den?"

I samme nummer udtaler biskoppen for den lutheranske kirke i Jordan, der støtter det antisemitiske Kairos Palæstina-dokument, i et interview:

"Det udvalgte folk - det er os kristne, også mig, og ikke kun det jødiske folk. At være udvalgt kan aldrig ske på bekostning af en anden."

Der er i det samme nummer et interview med den palæstinensiske politiker Mustafa Barghouti, der sammenligner staten Israel med det sydafrikanske apartheid. Det er vigtigt at understrege, at når Barghouti foretog den sammenligning i interviewet, blev der ikke stillet kritiske spørgsmål til ham. Der var heller ingen repræsentanter for den israelske side, der fik lov til at kommentere eller komme med nogen form for modargumenter. Det er derfor en dæmonisering af Israel, der gennemsyrer foreningens tidsskrift.

Flertallet af Den Svenske Jerusalemsforenings bestyrelsesmedlemmer har været, eller er stadig, ansat af en af Sveriges største organisationer: den svenske kirke - og omvendt har den svenske kirke en officiel repræsentant i Den Svenske Jerusalemsforenings bestyrelse. Det er ikke overraskende, at en forening, der er fjendtligt stemt over for Israel, har en tæt relation med den svenske kirke: Nærværende forfatter har tidligere berettet om, hvordan den svenske kirke støtter det løgnagtige og stærkt fordrejede Kairos Palæstina-dokument.

Den Svenske Jerusalemsforenings hovedaktivitet i de palæstinensiske områder ser nu ud til at bestå af indsamling af økonomisk støtte til Den Gode Hyrdes svenske skole i Bethlehem. Skolen tilbyder undervisning fra grundskolens første klasse til gymnasiet. Det er officielt en kristen skole, men 98% af eleverne kommer fra muslimske hjem.

Selvom Den Svenske Jerusalemsforening markedsfører Den Gode Hyrdes svenske skole som en skole, der taler for fred, har direktør for tænketanken Perspektiv på Israel Tobias Petersson afsløret, at skolens lærebøger har jihadistisk indhold, der opfordrer til hellig krig mod staten Israel. Lærebøgerne beskriver desuden jøder som korrupte løgnere.

Lærebøgerne hylder den palæstinensiske terrorist Dalal al-Mughrabi, der var en del af en gruppe på 11 terrorister, der den 11. marts 1978 myrdede 38 civile i Israel, herunder 13 børn. Lærebøgerne beskriver desuden jøder som korrupte løgnere. Petersson har gennemgået skolebøgernes indhold sammen med arabiske oversættere bosiddende i Sverige. Han har desuden fået andre til at gennemgå og bekræfte oversættelsernes nøjagtighed.

Landkort i skolebøgerne og på væggene på Den Gode Hyrdes svenske skole viser ikke staten Israel; Israels landegrænse er blevet erstattet med en tilsvarende grænse for "staten Palæstina". Skolen har åbnet sine arme for den kontroversielle palæstinensiske græsk-ortodokse ærkebiskop Atallah Hanna, der er kendt for sin lovprisning af terrorister og hadefulde ord mod Israel.

Den Svenske Jerusalemsforening indsamler ifølge deres hjemmeside omkring 1,8 mio. svenske kroner årligt (ca. 1,3 mio. DKK) til Den Gode Hyrdes svenske skole i Bethlehem. I Sverige kan enhver vælge at støtte skoler, der indoktrinerer børn i jihadisme, antisemitisme og generel krigsliderlighed, selv om det er uetisk. Det er problematisk, at 65% af de midler, som Den Svenske Jerusalemsforening modtager, kommer fra den svenske kirkes indsamlinger i hele Sverige fra menighedsmedlemmer, der sikkert ikke er interesseret i at støtte en sådan indoktrinering, og som afskyr enhver form for vold.

Medlemmer af den svenske kirke deler ikke altid præsteskabets fjendtlighed over for Israel. Størstedelen er almindelige mennesker, der automatisk blev kirkemedlemmer, da den svenske kirke var en officiel statskirke før år 2000, da alle svenske statsborgere automatisk blev medlemmer af kirken.

Den svenske kirke begyndte som en statskirke, der var en officiel del af den svenske stat indtil år 2000. Den er siden da fortsat med at være en af Sveriges største institutioner, der har en særstatus med et "specielt forhold" til staten. Kirken indsamler begravelsesgebyrer fra alle Sveriges borgere uanset hvilken religion, de praktiserer, og er ansvarlige for begravelsesaktiviteterne, bortset fra i Stockholm og Tranås kommuner. Det er for tiden 57,7% af Sveriges befolkning, der er medlemmer af den svenske kirke, hvilket betyder, at den svenske kirke ud af en befolkning på knap ti millioner svenskere har omkring 5,9 millioner medlemmer.

At en så stor institution som den svenske kirke foretager kirkeindsamlinger over hele landet for at støtte en skole, der spreder had og krigslidenskab, burde uden tvivl betragtes som yderst problematisk. Denne praksis viser endvidere, at ikke alene går svensk hjælp til organisationer, der spreder had, men store organisationer i Sverige har også åbnet uformelle kanaler til årligt at sende millioner af svenske kroner til skoler, såsom Den Gode Hyrdes svenske skole, der også spreder had.

For at forstå, hvor skadelig situationen er, kan man forestille sig, hvad der ville ske, hvis en af Israels - eller et andet lands - største institutioner indsamlede penge for at støtte en skole, der lærte børn at hade Sverige og hylde terrorister, der har myrdet svenskere. Det ville selvfølgelig være en stor skandale og fuldstændig uacceptabelt. Det er imidlertid lige nøjagtig, hvad der sker i Sverige nu.

Den svenske kirke benægter ikke, at der i deres menigheder indsamles penge, der sendes til Den Gode Hyrdes svenske skole gennem Den Svenske Jerusalemsforening. Kirken indrømmer også, at der kan forekomme antisemitisme og jihadisme i skolebøgerne. Da den svensk-israelske venskabsforening havde et møde med den svenske kirke om Den Gode Hyrdes svenske skole og andre lignende skoler på Vestbredden, der støttes af den svenske kirke, sagde den svenske kirkes internationale direktør Erik Lysén, at skolernes værdier vejer tungere end undervisningsmaterialet. Han tilføjede:

"Spørgsmålet om undervisningsmaterialerne er en del af den fortsatte dialog, som Den Svenske Jerusalemforening har med skolens bestyrelse, og spørgsmålet vil blive taget op igen."

Det er beklageligt, at en af Sveriges største officielle institutioner, navnlig en kirke, i realiteten giver økonomisk støtte til fremme af en dødelig konflikt mellem palæstinenserne og Israel ved at støtte en skole, der lærer unge palæstinensere at hade. En kirke, der finansierer had, kan aldrig være en stemme for fred i verden eller fremstå som et eksempel på god moralsk opførsel.

Nima Gholam Ali Pour er politisk rådgiver for Sverigedemokraterne i Malmø. Han er forfatter til bøgerne "Därför är mångkultur förtryck" (Derfor er multikulturalisme undertrykkelse) og "Allah bestämmer inte i Sverige" (Allah bestemmer ikke i Sverige).

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn er den mægtigste af alle styrker, fordi den ærer Gud og målrettet går efter at åbne døren for hans aktive indgriben i enhver situation.
frit efter E. M. Bounds