Af Gioulio Meotti

• Det sterile Europa tror tilsyneladende, at frihedsrettighederne kan forhandles for midlertidig fred. Alting er til forhandling.
• Som den britiske forfatter Douglas Murray anfører; "Hvorfor var det ikke arbejdere fra de europæiske lande, der i sin tid led under stor arbejdsløshed, såsom Portugal, Italien, Spanien og Grækenland, der blev bragt til Nordeuropa?".
• Det fremsynede amerikanske kongresmedlem, Steve King, udtalte for nylig; "Vi kan ikke redde vores civilisation med andres børn", og henledte derudover opmærksomheden på f.eks. Giordano Bruno og Gallilei.

Netop nu har Det Italienske Institut for Statistik frigivet data over befolkningsudviklingen. Heraf fremgår flg.:

1. Ny negativ befolkningstilvækst på - 474.000 i 2016 mod 486.000 året før.
2. På landsplan var der 608.000 afdøde i 2016
3. Hermed tabte Italien 134.000 indbyggere, svarende til en by som Ferrara eller Salerno

Den demografiske "illusion" opretholdes alene af indvandring. Vil man have en idé om, hvordan Italien vil se ud uden indvandring kan man se på Emilia-Romagna-regionen, der har den højeste befolkningstæthed, her vil der i 2035 være 20 % færre indbyggere!

For et år siden tog en gruppe europæiske geografer ud for at finde det mest øde område i Europa. De fandt det ikke i det kolde Lapland, men i Spanien. Molina de Aragon, hedder stedet, kun to timers kørsel fra Madrid. Affolkning er her ikke et udtryk for klimaforandringer, men for en krise i befolkningsudviklingen.

I en rapport fra Det Nationale Spanske Institut for Statistik kaldes Den Iberiske Halvø for Europas syge mand. Spanien mister i gennemsnit 72 indbyggere hver dag. Der fødes 20 % færre børn, end for to årtier siden. Demografer trækker en linie, hvorfra Spanien ikke længere har nogen fremtid, når 30% af befolkningen vil være over 65 år. I visse spanske regioner når fertilitetsgraden ikke engang et barn pr. kvinde. Antallet af afdøde overgår antallet a nyfødte. Den spanske avis El Pais spørger: "Er den spanske befolkning på vej mod udryddelse?".

I 2050 vil Spanien være en affolket nation domineret af ældre og singler. Landet vil have mistet 5,3 mio. indbyggere - 11% af den nuværende befolkning. Og i 2050 vil der være 1,7 mio. færre børn end i dag. Det betyder ingen økonomisk vækst og velfærd og - Spanien vil fremstå som et gerontokrati!(gammelmandsvælde, red.)

Spanien vil glide over i global glemsel.

Den muslimske kultur har affyret en demokratisk udfordring mod "Det Sterile Europa"! Den tyrkiske præsident Erdogan har for nylig opfordret muslimer i Europa til at føde fem børn, fordi "I er Europas fremtid". Dette falder i tråd med, hvad tidligere præsident Houari Boumedienne fra Algeriet sagde: "Vores kvinders livmoder vil give os sejren." Planen om at overtage Europa via demografi synes at lykkes.

Medens de spanske og italienske data blev frigivet, burde andre overskrifter også have fanget vor opmærksomhed: Islam vil overgå kristendommen i at være den største religion på kloden i 2070. Der er en tydelig forbindelse ikke kun mellem de tomme europæiske vugger og islamisk ekspansion, men også mellem Europas demografiske selvmord og de senere års åbning for masseimmigration og terror.

Intet moderne samfund har tidligere ophørt med at få børn. Tilstrømningen af muslimske immigranter er et symptom på - ikke en årsag til - Europæisk forfald. Medlemmer af et sundt kontinent, der vil omfavne fremtiden i dens mest elementære form (at opfostre næste generation), ville aldrig have tilladt fremmede at skære skiver af Europa og lade sharia-enklaver overtage styringen i disse områder.

Den engelske forfatter Douglas Murray rammer hovedet på sømmet:

“Et helt kontinent er fyldt op med aldrende indbyggere, der henslænger sig i barnagtig nydelse i illusionen om internationalisme og fastholder, at alle konflikter kan løses fredeligt, uden dødstab og på diplomatisk vis. Europas kultur er i sin essens pacifistisk, dæmoniserer krig og over alt andet søger nydelse og komfort".

Det europæiske selvmord har ligeledes alvorlige konsekvenser for sikkerheden i samfundet. Under forandringen mod den aldrende flertalsstat, vil demokratiet være i fare.

Velfærdsfordelingen afhænger af den yngre befolknings skattebetalinger til den fælles sociale sikkerhed. Hvad vil ske, når den ældste del af befolkningen stemmer mere til eget bedste på bekostning af de stadigt færre unge?

Nationalt forsvar vil blive udfordret. Europa nægter allerede at leve op til sine NATO-forpligtigelser. Stater, der ikke vil bruge penge på forsvar, vil være mere sårbare overfor dem, der vil.

Forfald er et valg, ikke en skæbne. Der er stadig tid, men ikke megen, til at Europa vælger at lade være med at opløse sig selv.