"dagens by 3-jun-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Toftlund
Toftlund (tysk: Toftlund) er en by i Sønderjylland med 3.297 indbyggere (2014), beliggende i Toftlund Sogn, 35 kilometer nordøst for Tønder og 30 kilometer nordvest for Aabenraa. Byen ligger i Tønder Kommune og tilhører Region Syddanmark.
Byen rummer bl.a. folkeskole, Toftlund Kirke, sportsanlæg, golfbane, højskole, daginstitutioner, studenterkursus, kostskole samt et bredt udvalg af butikker.
Det nuværende Toftlund har historisk været to byer - Herrested og Toftlund, men byerne er i dag vokset sammen. Fra 1864 til 1920 var Toftlund tysk, og fungerede som administrationsby. Fra 1904 til 1939havde byen jernbaneforbindelse til Tyskland. Mange af byens bygninger er opført af tyskerne i årene op til 1. verdenskrig.
Hofmarskal Ove Ullerup-Petersen og komiker Thomas Warberg er bl.a født og opvokset i Toftlund.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Din himmelske far har givet dig så mange fantastiske løfter, fordi han vil, at du skal gøre brug af dem. Eller hvorfor tror du ellers, han har givet dig Ånden som garant for det hele. Han ønsker, at Ånden skal hjælpe dig til at få alt, hvad han har lovet dig. Hvis du virkelig ønsker at glæde din himmelske faders hjerte, skal du forvente store ting af ham. Grib fat i hans løfter med et jerngreb og kræv af ham, at han skal holde det, han har lovet. For derved giver du ham frie hænder til at gøre det, hans hjerte længes efter at gøre.
frit efter George Fox